|
Børnejul
Op mod jul samles børn fra områdets dagplejer, vuggestuer og børnehaver til 'børnejul' i Skt. Andreas Kirke. En kirke fuld af glade børn, som synger 'Et barn er født i Betlehem', så taget er ved at løfte sig - så er det ved at være jul! Samme glæde fylder kirken, når børnene fra sognets skoler og fritidshjem mødes til deres traditionelle juleindledning i kirken.
|

|
|

|
Fastelavn
En anden af de årligt tilbagevendende begivenheder i Skt. Andreas Kirke er Fastelavnsfesten, fastelavnslørdag kl. 14.00. Efter en børnegudstjeneste, hvor næsten alle børn er udklædte, samles vi til tøndeslagning og konkurrencer - og naturligvis til fastelavnsboller og kakao.
|
|
Påskeweekend
Under titlen 'Fra palmegren til påskelilje' mødes børn fra sognet i palmesøndags-weekenden fra lørdag formiddag til søndag middag til et døgn med indøvelse af kirkespil, fremstilling af påskepynt, leg og hygge. Efter at have sovet i kirkens kælder præsenterer børnene resultatet af deres ihærdige indsats ved familieguds-tjenesten palmesøndag; Et kirkespil, der visualiserer påskeugens begivenheder fra Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag til opstandelsen påskemorgen.
|

|
|

|
Børnedagsgudstjeneste
Børnedagen i Skt. Andreas Kirke er en af årets højdepunkter, hvor børn strømmer til kirken fra hele området. På denne dag er der naturligvis også en børneguds-tjeneste.
|
|
Høstgudstjeneste
Selvom Skt. Andreas Kirke ligger i byen, har vi bevaret traditionen med en høstgudstjeneste. Ved gudstjenestens begyndelse bærer børnene nogle af årets afgrøder ind i kirken.
|

|
|

|
Minikonfirmand-gudstjeneste
Et par eftermiddage om ugen fyldes kirken af mini-konfirmanderne, der samles omkring bibelfortælling, salmesang, fadervor, drama, leg og talrige andre aktiviteter. Som en kulmination og afslutning på disse eftermiddage er mini-konfirmanderne aktivt engageret i en speciel gudstjeneste.
|